Festpakker
Skal du fejre noget særligt?
Brandelev Forsamlingshus er et fantastisk valg.
Vores hyggelige lokaler egner sig til enhver festlig begivenhed, uanset om det er en fødselsdag, en konfirmation, et bryllup eller en firmafest.
Praktisk beliggende tæt på Næstved og blot 15 minutter fra motorvejen (Rønnede afkørsel 37, og Bårse afkørsel 39), så det er let at komme hertil.
Helen og hendes dygtige team ser frem til at byde dig og dine gæster velkommen og skabe fantastiske timer.
Kontakt os i dag, så vi kan planlægge din fest

Din næste fest......
Priser og Betingelser – Brandelev Forsamlingshus
Information gældende pr. 16. januar 2026.
I Brandelev Forsamlingshus tilbyder vi udelukkende arrangementer, hvor vi står for alle praktiske detaljer, forplejning og personale. Det sikrer jer som værter ro til at nyde festen og jeres gæster.
Generelle Betingelser
-
Forplejning: Huset kan ikke lejes uden forplejning og personale.
-
Minimumsbetaling: Alle arrangementer beregnes ud fra en betaling for minimum 30 voksne gæster. I er velkomne til at være færre, men betalingen vil altid svare til 30 voksne.
-
Børn: Børn under 12 år afregnes til halv pris. Børn under 3 år deltager uden beregning.
-
Individuelle løsninger: Hvis vores faste menuforslag ikke matcher jeres specifikke ønsker, sammensætter vi gerne en menu eller tilretter en pakke, der passer præcis til jeres behov.
-
Ansvar & Skader: Som vært hæfter man for eventuelle skader på inventar, service eller lokaler forvoldt af selskabets gæster ud over almindelig slitage.
-
Garderobe: Garderobe henvises til eget ansvar.
-
Restemad: Det er ikke tilladt at medbringe mad fra arrangementet hjem efter festens afslutning.
Hvad er inkluderet i vores festpakker?
Når I holder fest hos os, er de faste rammer altid inkluderet i den aftalte kuvertpris:
-
Festpakker: Leje af lokale, opdækning med hvide stofduge, hvide stofservietter og årstidens blomster (standard-dekoration). Ønskes specifikke blomstertyper ud over årstidens udvalg, afregnes dette som tillæg.
-
Personale: Professionelt personale under hele arrangementet.
-
Særhensyn: Vi tager hensyn til allergier og særdiæter, hvis dette oplyses senest 14 dage før arrangementet.
-
Drikkevarer ad libitum: Fri bar i alle aftalte timer bestående af husets vin, Tuborg og Tuborg Classic samt mærkevare-sodavand – alt serveret på glasflaske for den bedste kvalitet og præsentation. Spiritus er ikke inkluderet som standard, men kan aftales særskilt.
Praktisk information og afregning
-
Bookinggebyr & Forudbetaling: Ved reservation opkræves et bookinggebyr på kr. 4.000,-. Beløbet fastlåser jeres dato i kalenderen og modregnes den endelige regning (refunderes ikke ved afbestilling).
-
Betalingsbetingelser: Den fulde betaling for hele arrangementet skal falde senest 3 uger før festdatoen.
-
Endeligt antal: Besked om det endelige antal gæster skal gives senest 3 uger før festen. Dette antal danner grundlag for fakturering og forudbetaling.
-
Ekstra timer: Ønsker I at forlænge festen ud over de aftalte timer, faktureres kr. 75,- pr. person pr. påbegyndt time. Der faktureres altid for minimum 30 personer for hver ekstra påbegyndt time. Beløbet betales på selve dagen og inkluderer fortsat drikkevarer ad libitum.
-
Musik & Hensyn: Ved musik og festligheder skal døre og vinduer holdes lukkede efter kl. 23:00 af hensyn til naboer og gældende støjregler.
-
Prisjustering & Afgifter: Vi tager forbehold for prisjusteringer som følge af generel inflation, råvareprisudvikling samt eventuelle nye moms- eller afgifter på mad, drikkevarer eller emballage, der indføres af myndighederne. Alle priser inkluderer 25% moms.
Kontakt os i dag
Kontakt os for fremvisning af lokalerne og en gennemgang af jeres ønsker til jeres næste arrangement. Vi glæder os til at høre fra jer.
